Foto: CoSign.dk

Kom af med affaldet.

Der vil altid være affald i en haveforening og det skal væk, men det skal gøres på en ordentlig måde, så vi kan ha en både flot og funktionel haveforening.

Lad nu være med at smide affald, dåser og andet skrald på fællesområder og i hækkene. Det er et både tidskrævende og irreterende arbejde for bestyrelsen og “skidtfolket”.

Affald fra køkkenet:

Det kan smides i den store grønne container  som er placeret på P-Pladsen ved festteltet.

Åben alle Lørdage fra kl. 10.00 – 12.00

OBS: KUN 2 sække pr have og de skal være gennemsigtige.

Flasker og Glas:

Der står en flaskecontainer tæt på marketenderiet hvor man kan komme af med flasker og glas. Denne container er åben hele tiden, men lad nu være med at misbruge den hvis den er fyldt. Kontakt bestyrelsen og gør opmærksom på hvis den er fyldt.

Haveaffald:

Når du har beskåret træer m.m. i din have skal du også af med det. Og hvis du ikke selv har mulighed for at køre på genbrugsstationen, så kan du “dumbe” det i hakket ved siden af den store grønne container ved teltpladsen.

Nedrevet huse og alt andet:

Hvis du river dit hus ned eller skal af med overskydende byggematerialer, møbler m.m. så SKAL DU SELV køre på genbrugsstationen med det. Overskydende byggematerialer og møbler kan du også dele på vores facebook gruppe og se om nogen vil hente.