Print eller download pdf fil her
1 Lejemålets opsigelse.
1.1.
Lejekontraktens § 1 om lejemålets løbetid m.m. erstattes af pkt 1.2 i nærværende allonge.
1.2.
Lejemålet er omfattet af lov nr. 476 af 7 juni 2001 om kolonihaver, jf. lovens § 2.
1.3.
I lov om kolonihaver § 4 fremgår det, at varige kolonihaveområder ikke kan nedlægges uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen, og at kommunalbestyrelsen alene kan meddele tilladelse tillladelse, såfremt væsentlige samfundsmæssige hensyn gør det nødvendigt at disponere over arealet til et formål, der ikke kan tilgodeses et andet sted i kommunen, og såfremt der inden området ryddes, tilvejebringes et nyt kolonihaveområde, som kan erstatte det område, der nedlægges.
1.4.
Udlejer kan opsige samtlige eller enkelte varige kolonihaveområder omfattet af lejekontrakten med kontraktmæssigt varsel, jf. pkt 1.7., såfremt betingelserne i lov om kolonihaver § 4 er opfyldt jf. pkt 1.3
1.5.
Lejer kan til enhver tid opsige lejekontrakten med kontraktmæssig varsel jf. pkt. 1.7.
1.6.
Udlejer kan til enhver tid opsige de øvrige ikke-varige kolonihaveområder med kontraktmæssig varsel jf. pkt. 1.7.
1.7.
Opsigelsesvarslet er for begge parter 6 måneder til den 1. i en måned.
1.8.
Ved opsigelse af varige kolonihaveområder efter pkt. 1.4 og ikke varige kolonihaveområder efter pkt. 1.6 er udlejer pligtig at betale kompensation til lejer ifølge kolonihaveforbundet for Danmarks vuderingsregler og formularer, jf. Kolonihaveforbundet for Danmarks Hovedbestemmelser omfattende haveafståelser i kolonihaveområderne version 2008-3. For ikke varige kolonihaveområder nedsættes den efter foranstående opgjorte kompensation med 50 %.
1.8.1.
I de tilfælde, hvor husene ikke kan flyttes drager udlejer omsorg for nedrivning af husene pg betaler omkostninger forbundet hermed.
1.8.2.
I de tilfælde, hvor husene kan flyttes drager udlejer omsorg for fjernelse af fundamentet og afholder omkostningerne forbundet hermed.
1.8.3.
kompensation i pkt. 1.8 vedrørende havelodder uden bebyggelse udgør kr. 5.000,00 pr. havelod indeks reguleret.
1.8.4.
Lejer har krav på kompensation ved opsigelse af varige kolonihaver efter pkt. 1.4, selvom lejer ikke accepterer tilbuddet om at benytte det af udlejer tilvejebragte kolonihaveområde.
1.8.5.
Kompensation er maksimeret i overensstemmelse med de tilladte størrelser på husene.
1.8.6.
Såfremt den enkelte lodsejer ønsker at få en anden havelod, og der er mulighed for dette, ydes ikke kompensation iht. overnævnte. Eventuelle flytteudgifter er maksimeret til det iht. ovennævnte opgjorte kompensationsbeløb.
1.8.7.
Der ydes ikke kompensation for løsøre.
2 Installation af EL i det lejede / havelodderne.
2.1.
Lejere og dettes medlemmer må, udover nedlægning af nødvendige ledninger til El forsyning og markenteri og foreningshuse, jf § 10 i lejekontrakten, nedlægge ledninger til elforsyning til de enkelte havelodder.
2.2.
Da der ikke er mulighed for tilslutning til offentiligt kloakanlæg i de enkelte havelodder , og da der ikke må etableres nedsivningsanlæg, er det ikke tilladt at vaske- og opvaskemaskiner. Det er dog tilladt at etablere en opsamlingstank ifølge lejekontraktens § 6 snait 13 og 14 til vandskyllende toilet, samt alt husspildevand, herunder afløb fra køkkenvaske.
2.3.
Anlægsarbejder og installationer efter punkt 2.1 og 2.2 skal ske i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler på området. Indhentelse af tilladelse fra offentlig myndighed skal foretages forinden påbegyndelse af de enkelte arbejder og installationer.
3 Forbud mod brug af kemiske stoffer i det lejede / havforeningerne.
3.1.
Lejer og dettes medlemmer må ikke anvende midler, der indeholder kemiske stoffer eller blandinger og produkter til bekæmpelse af levende organismer som eksempelvis ukrudt, svampe, insekter, rotter m.v.
3.2.
Lejer og dettes medlemmer må desuden ikke bruge sprøjtemidler eller anbringe henholdsvis bruge maling, trykimprægneringsmidler eller opløsningsmidler m.v. på en sådan måde at grundvandet udsættes for forurening.
4 repræsentation.
4.1.
Odense havelodselskab af 1893 skal i forbindelse med fremtidige forhandlinger herunder vedr. eventuelle kompensationsopgørelser lade sig repræsenterer af repræsentanter fra den til enhver tid siddende bestyrelse, ligesom eventuelle kompensationsbeløb udbetales til den enhvertid siddende bestyrelse til efterfølgende fordeling.
5 Øvrige vilkår.
5.1.
Alle lejekontraktens øvrige vilkår fortsætter uændret.